Opstandelsens betydning

Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet (Luk 24,13-35).

Indledning

Opstandelsen forvandlede disciplenes liv og gav dem et nyt håb. Inden Jesus viste sig for Emmausvandrerne, var de bedrøvede, fordi Jesus var korsfæstet og død. Et andet sted læser vi også, at disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne (Joh 20,19). De havde jo set, hvordan Jesus var blevet tortureret og dræbt. Og de ønskede for alt i verden ikke at opleve det samme. Men deres frygt blev fjernet, når de mødte den opstandne frelser.

Peters forvandling

Vi kan bruge apostlen Peter som et eksempel: Ligesom Emmausvandrerne var bedrøvede, mistede Peter også alt håbet, når hans Herre var korsfæstet, død og begravet. Men alt dette ændredes, når Jesus viste sig for ham: “Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon [dvs. Peter]” (Luk 24,34). Gensynet med den opstandne Jesus ændrede Peters liv så meget, at han nu kom til at knytte hele sit kristne håb nemlig til Jesu opstandelse fra de døde. Og det er det, som får ham til at sige de ord, som vi også plejer at høre i forbindelse med både dåb og begravelse: “Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3). For Peter kom Jesu opstandelse altså til at stå som en markør for noget helt nyt, et helt nyt liv. Og han forbinder det nye og forhåbningsfulde liv til én bestemt historisk begivenhed: Jesu opstandelse fra de døde.

Det kristne håb er altså forankret i Jesu opstandelse fra de døde. Hvis opstandelsen er en virkelig historisk begivenhed, så har vi også et sandt håb – et håb, som vi altid kan glædes over. Men hvis opstandelsen derimod ikke er en historisk begivenhed, så har vi et falskt og tomt håb. I dag vil vi derfor særligt fokusere på dette ene afgørende spørgsmål: Stod Jesus virkelig op fra de døde?

To syn på opstandelsen

I 1. Korintherbrev taler Paulus om to helt forskellige syn på Jesu opstandelse. På den ene hånd “prædikes, at Kristus er opstået fra de døde” (1 Kor 15,12a). Og på den anden hånd har vi det synspunkt, som siger, “at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde” (1 Kor 15,12b).

Disse to syn på Jesu opstandelse bliver også diskuteret i dag, ligesom dengang. På den ene hånd tror man fuldt og fast på, at Jesus virkelig er fysisk opstået fra de døde. Og på den anden hånd siger man, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde.

Troen på Jesu opstandelse bliver ofte betragtet som en tåbelig overtro, som slet ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men når Paulus møder en lignende påstand, spørger han: “Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?” (1 Kor 15,12).

Øjenvidnerne

Dette er et godt spørgsmål, fordi denne prædiken er ikke noget, som man bare har fundet på. Derimod er opstandelsesbudskabet tæt knyttet til øjenvidnerne til den opstandne Jesus: Jesus blev set af Simon (Peter) og de andre apostle. I 1. Korinterbrev siger Paulus endda, at mere end fem hundrede mennesker så Jesus på én gang (1 Kor 15,3-8). Flere end 500 øjenvidner kunne altså bekræfte, at Jesus virkelig var opstået fra de døde. Det, som giver denne lange liste af øjnevidner en særlig historisk autoritet, er, at de fleste af dem var endnu i live, når Paulus skrev 1 Korinterbrev. Med andre ord siger Paulus: ”Hvis du ikke tror mig, gå så hen til øjnevidnerne og spørg dem.”

En virkelig begivenhed

Gud har virkelig grebet ind i verdenshistorien! Gud har virkelig rejst Jesus op fra de døde! Det, at opstandelsen er en virkelig begivenhed, er afgørende for det, som jeg står og siger her i dag. For hvad består vores håb af, hvis det ikke er knyttet til virkeligheden? Jesu legemlige opstandelse er helt central, og uden den er der ingen kristendom.

En person, der tror på en Jesus, som ikke er opstået fra de døde, tror på en kraftløs Jesus, en død Jesus. Og det er ikke noget, som kan ændre mennesker og hele verden! Men vi tilbeder ikke en kraftløs og død Jesus. Vi tilbeder en mægtig, opstanden og levende frelser! Og dét er noget, som kan ændre både mennesker og hele verden! Det var også det, som ændrede Peter og prægede hans forkyndelse. I en prædiken, som Peter holdt for Israelitterne kort efter Jesu opstandelse, siger Peter f.eks.: “Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om” (ApG 3,15). Og, som vi har hørt i dagens tekst, forkynder forsamlingen i Jerusalem præcis det samme budskab: “Herren er virkelig opstået, og han er set…” (Luk 24,34).

Han viste sig for apostlene og flere end 500 brødre på én gang. Og dette forvandlede disciplenes liv totalt! Mødet med den opstandne Jesus forvandlede apostlene i sådan en grad, at de endda var villige til at dø for deres tro.

Løgnere er dårlige martyrer

Inden opstandelsen gemte de sig bag låste døre pga. deres frygt (Joh 20,19). Efter opstandelsen var de forvandlet! Og hvis deres opstandelsestro var bygget på en stor løgn, ville de aldrig have været villige til at betale så høj en pris for deres tro.

Man plejer at sige, at løgnere er dårlige martyrer, fordi ingen er villig til at dø for noget, som man ved er en løgn. Disciplene stod nemlig i en situation, hvor det var muligt for dem at vide, hvorvidt opstandelsen var sand eller falsk. Og deres villighed til at lide og dø for opstandelsesbudskabet understreger, at de ikke var løgnere, og at de virkelig troede, at Jesus var stået op fra de døde.

Vi skal genkende og blive genkendt

Et under er virkelig sket. Jesus stod op fra de døde! Eller som forsamlingen i Jerusalem sagde til Emmausvandrerne: “Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon” (Luk 24,34). Og præcis denne kendsgerning giver livet et helt nyt og forhåbningsfuldt indhold. Døden er slet ikke slutningen! Eller som Paulus siger et sted: ”Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen” (1 Kor 15,20). Dvs. at vi skal stå op fra de døde, ligesom Jesus stod op fra de døde. Og ligesom den opstandne Jesus så sine kære igen, og disciplene så Jesus, således skal vi på grund af ham også se vore kære igen og de os. Ligesom Emmausvandrerne genkendte Jesus, således vil vi også genkende og blive genkendt, når vi står op fra de døde.

Det herliggjorte legeme

Ja, det er sandt, at Emmausvandrerne ikke genkendte Jesus med det samme. Men det gjorde de dog senere, når Jesus tog brødet, velsignede og brød det og gav dem (Luk 24,30). Hvordan kan det være, at de ikke genkendte Jesus med det samme?

Det var hans herliggjorte legeme, der var årsag til det. Men da de sad til bords sammen, og Jesus gjorde akkurat det samme, som han havde gjort ved det sidste måltid før sin død, ’da åbnedes deres øjne, og de kendte ham’ (v.31). Selv om vi ikke på nogen måde forstår den fulde rækkevidde af det, som her fortælles, står det alligevel klart: De genkendte ham, som de tidligere havde set og været sammen med. Det var den samme Jesus, og hans legeme var det samme, som det, der blev lagt i graven. Men nu var det åndeliggjort og herliggjort (Aksel Valen-Sendstad). 

Dette herliggjorte legeme er også forklaringen til, at Jesus pludselig blev usynlig for Emmausvandrerne. Det var altså det samme legeme, men der var også noget ekstra.

Håbets sang

Hvad kan vi så lære af alt dette? Jo, ligesom Jesus stod op, således skal vi også stå op. Ligesom Jesus havde et herliggjort legeme, således vil vi også have et herliggjort legeme. Og ligesom Jesus blev genkendt, således vil vi også genkende og blive genkendt hjemme hos Gud i Himlen. Dette gensynshåb kommer også til udtryk i nogle ord fra en svensk vise: Mødes og skilles er livets gang, skilles og mødes er håbets sang.” Og denne håbets sang blev født, når Jesus stod op fra de døde og viste sig for sine venner.

Afslutning

Hvilke følger har Jesu opstandelse så for os? Jo, siden Jesus virkelig stod op fra de døde, så betyder dette, at:

1. Jesus har sejret over døden.
2. Derfor kan vi lægge vores liv og evighed i hans stærke hænder.

3. Og derfor kan vi også glæde os over, at døden ikke er et endeligt farvel, men at vi vil komme til at opleve en fantastisk gensynsglæde hjemme i Himlen.

Dette er håbet, som vi ejer i vor opstandne frelser – et håb, som vi både kan leve på og dø på! Amen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *